lørdag den 4. januar 2014

Boganbefaling: Hjem fra Sibirien på cykel

En rigtig god rejsebeskrivelse og ikke mindst en skildring af den menneskelige udvikling et menneske nødvendigvis må gennemgå, når man begiver sig alene ud på en 56.614 km lang cykeltur.
Her er hvad der står på bogens bagside:

»Det er sidst i oktober, og temperaturener allerede -40°C ... Mine tanker er fyldt med frosne floder, som måske eller måske ikke kan bære min vægt; forladte, glemte dale der hjemsøges af afmagrede spøgelser og flokke af glubske, nådesløse ulve.«
Efter at have forladt hans job som geografilærer, ankommer Rob Lilwall til Sibirien kun udstyret med en cykel og en sund portion frygt. Hjem fra Sibirien på cykel genfortæller hans storslåede tre-et-halvt-års, 48.000 kilometer lange rejse tilbage til England gennem den skæbnesvangre jungle i Papua Ny Guinea, en australsk cyklon og Afghanistans krigshærget  Hindu Kush.
En medrivende fortælling om udholdenhed og eventyr, men også en åndelig rejse, der giver et gribende indblik ilivet på vejen i nogle af verdens hårdeste områder.

Rob Lilwall
Hjem fra Sibirien på Cykel
48.000 kilometer, 3 år, 1 cykel
En ekstraordinær rejse gennem Papua Ny Guinea, Tibet og Afghanistan
Forlag: Scandinavia
Sidetal: 363

fredag den 3. januar 2014

Gillingham skal besejres

Wolves har været i en mindre god periode hen over julen, hvor det er blevet til en sejr og 2 uafgjorte. Det sammen med et par tabte kampe tidligere i december, gør at det der var en rimelig sikker oprykningsplads med 9 point ned til nummer 3, nu er blevet til 3 hold der kæmper om de 2 direkte oprykningspladser. Samtidig er holdene fra plads 4 til 6 også kommet meget tættere på.
Så lige pludselig ser det hele meget sværere ud. Derfor er det af allerstørste vigtighed, at vi nu får samlet os og starter en lang periode med sejre. Det skulle gerne state i aften mod Gillingham FC på udebane.
Lige nu er der desuden en del skader i truppen, samtidig med at der er usikkerhed om nogle spilleres fremtid i klubben og om der evt. skal ny spillere ind her i det just åbnede transfervindue.
Wolves har tit haft en rigtig god 2.-halvsæson. Det må gerne ske i 2014 også.

mandag den 2. december 2013

Nyt pulsur i brug

Har været ude at prøveløbe mit nye GPS pulsur - Garmin Forerunner 210. Virker perfekt, let at betjene og kun med de simple funktioner jeg har brug for. Puls, tid, distance, gennemsnits-hastighed og tid for sidst gennemførte km. Min makspuls - i hen-hold til alder og køn - skulle efter beregningerne ligge et sted mel-lem 164 og 169. Men fik i den afsluttende spurt efter 8 km. pulsen op på 173. Så nu har jeg noget at inddele mine pulszoner med.

søndag den 1. december 2013

Nyt løbeur

Efter diverse krampetrækninger stod mit 5 år gamle Garmin GPS-løbeur af før formiddagens løbetur.
Så her til eftermiddag har jeg investeret i et Garmin Forerunner 210 GPS- og pulsur.

Det er første gang jeg skal løbe med pulsbælte. Så det bliver lidt spændende. Men ellers ikke noget jeg tror jeg kommer til at bruge ret meget. Måske i forbindelse med træningen op til Copenhagen Marathon. Var ind og se på diverse løbesider, for at finde en formel til at finde min maksimale puls. Der er åbenbart 2 udregningsmetoder som bruges mest: 220 minus ens alder eller 208 minus 0,7 gange ens alder. For mit vedkommende giver det en maks. puls på hhv. 164 og 169,2. Så jeg siger nu at min maks. puls er 166.
Jeg har nu fået mit nye ur ladet op og indstillet - var heldigvis ret let - så nu er jeg klar til at prøve det nye ur i morgen eller på tirsdag.
  

lørdag den 30. november 2013

22 millioner for Sigurdarson

FC København-emnet Björn Sigurdarsons agent mener, at Wolverhampton vil have over 20 millioner kroner for islændingen
Björn Sigurdarsons agent bekræftede tidligere på ugen over for bold.dk, at FC København har vist interesse for Wolverhamptons islandske bænkevarmer.
Det bliver imidlertid en bekostelig affære for de danske mestre at købe angriberen, for Wolves vil gerne have de 22 millioner, de købte ham for, igen.
- De betalte omkring 22 millioner kroner for ham, og det vil nok være deres startpris. Men det er mange penge, og ikke mange klubber vil betale det for en spiller, som har siddet på bænken i League 1. Wolves vil sikkert gerne sælge for den rigtige pris. Der er en interesseret klub i Holland og én i Belgien, men de har ikke pengene, siger agenten Jerry de Koning til Express & Star.
Han ser derfor en lejeaftale som den oplagte løsning.
- En lejeaftale ville være ideel. En indskiftningsspiller i League 1 går normalt ikke for mange penge, og hvis klubben ikke kan få en god aftale i stand, så ville det være bedre at leje ham ud og få en bedre spiller tilbage.
- FC København har vist interesse, men jeg ved ikke, om de har pengene til at købe ham.
Sigurdarson, der kom til Wolves fra Lillestrøm i 2012, har stadig to et halvt år tilbage af sin kontrakt med Wolves, hvor han havde Ståle Solbakken som træner i sidste sæson.
Kilde: Bold.dk

Google og Bjarne Riis?????

Invitation til pressekonference
[29.11 18:13] TEAM SAXO - Tinkoff inviterer til INTERNATIONAL PRESSEKONFERENCE med vigtige nyheder om holdets fremtid.
Pressekonferencen afholdes på:
GOOGLE LONDON - CENTRAL ST GILES
1 St Giles High Street, London WC2H 8AG

Mandag 2. December 2013 klokken 15:00 (GMT)
i selskab med:
Bjarne Riis - Alberto Contador - Nicholas Roche
Pressemødet vil blive streamet live på GCN
 http://www.youtube.com/gcn

tirsdag den 26. november 2013

Fra rygtebørsen

Klippet fra bold.dk:
FC København er ikke kommet med et konkret bud på Björn Sigurdarson, men interessen fra Ståle Solbakken er interessant for islændingen.
Islandske fotbolti.net satte i weekenden Wolverhampton-angriberen Björn Sigurdarson i forbindelse med FC København. Ståle Solbakken kender angriberen ganske godt fra sin tid i den engelske klub, og her efterlod FCK-træneren et godt indtryk hos Sigurdarson.
- Der er intet konkret i øjeblikket, men Björn vil gerne have afklaret sin situation hurtigst muligt, siger agent Jerry de Koning til bold.dk.
- København er bestemt en god klub, og vi vil kigge i deres retning, hvis Ståle bliver konkret. Ståle købte ham til Wolves for halvandet år siden, så det er ingen hemmelighed at han kender Björn og kan lide ham som spiller, ligesom Björn er glad for Ståle som træner.
22-årige Sigurdarson har i denne sæson mest været brugt som indhopper i Wolverhampton. Han har fået 16 kampe i League 1, heraf ti som indskifter. Han blev sidste sommer hentet til klubben fra norske Lillestrøm.

mandag den 25. november 2013

Direkte oprykningsplads

Efter 16 spillerunder rykkede Wolves forrige weekend op på førstepladsen i League 1. I lørdags røg vi ned på andenpladsen efter uafgjort 0-0 hjemme mod Brentford, Men da Peterborough samtidig tabte, udbyggede vi til 8 point ned til trediepladsen, som betyder kvalifikationskampe om oprykning.
Imorgen skal vi så helst på vinderkurs igen når Tranmere Rovers besøger Molineux Stadium.
Med en sejr i den kamp, vil det være svært at bevare pessimismen i forhold til at rykke op. Intet vil selvfølgelig være afgjort, men vi vil være godt på vej.

Ligusterhæk væk og bøgehæk plantet

Så skal der siges farvel til vores ynkelige liguster-pestbefængte hæk.Og efter en dag med have uden hæk, blev den nye bøgehæk plantet.



Storhedsvandvid med humor


Dette billede har jeg taget på parkeringspladsen ved Glostrup Station og viser at der er bilister med stor humor.

lørdag den 16. november 2013

Vi ligger nummer 1...

Efter 16 spillerunder i League 1, overtog Wolves i dag førstepladsen i divisionen. Det skete med en 0-1 sejr over Notts County. Wolves' enlige mål blev scoret efter 76 min. af den unge back Ethan Ebanks-Landell. Selvom Wolves havde de fleste chancer, blev det en meget vanskelig kamp mod et heroisk kæmpende Notts County hold, som spillede sin første kamp under en ny manager.

lørdag den 2. november 2013

Status: Wolves og League 1

Så er der spillet 14 runder af sæsonen, hvor Wolves efter en såkaldt "back-to-back relegation" er røget direkte fra Premier League til League 1.
Udbyttet er 35 point, efter 11 sejre - 2 uafgjorte - 1 nederlag. Vi er placeret på den 2.-plads som giver direkte oprykning og med 3 point ned til 3 pladsen. Oven i det har vi endda spillet en kamp mindre.
Så alt i alt ser det meget godt ud. Det lader til at Wolves' nye Head Coach, Kenny Jackett har fået styr på holdet og bragt det i en positiv udvikling.
Nye unge spillere er kommet ind og nogle af de løntunge ældre røget ud. Én af de spillere der er kommet ind, og gjort en rigtig god figur, er wingen James Henry (billedet). Han var i dagens 2-0 sejr over Stevenage, både målscorer og Wolves' bedste spiller.
Tirsdag aften skal vi til Carlisle og spille den udsatte kamp. Med en sejr i den kamp, kan vi komme op på 38 point som Leyton Orient og dermed en delt førsteplads. Og ikke mindst med 6 point ned til 3.-pladsen

lørdag den 4. maj 2013

Sæson slut - Wolves rykker ned

En forfærdelig sæson er slut - med det resultat at Wolves rykker ned i League 1. Nederlag til Charlton, Burnley og Brighton i de sidste 3 kampe, besejlede klubbens skæbne. Det er næsten ikke til at bære. Det er svært på afstand at analysere grunden til den situation vi er i idag. Men når man læser fan-reaktioner, er der stor modstand mod ledelsen og manager Dean Saunders, Men jeg bliver også mere og mere overbevist om at det værste var at Ståle Solbakken blev fyret. Han var i færd med at bygge en spillestil op, så vi kunne klare os i Premier League når den tid kom igen. Men han havde ikke spillerne til det endnu, og jeg tror der var modstand i den del af spillertruppen som ikke forstod eller ville forstå det nye spilkoncept. Og så havde klubbens ejer Steve Morgan ikke tålmodigheden da det gjaldt, selvom han vidste det var en langsigtet strategi Solbakken var igang med. En udvikling af spillestil og spillertrup, som ville strække sig over mindst 3 tranfervinduer. Så kom Dean Saunders til, som jeg opfatter som en gammeldags træner med gammeldags mandskabspleje og en tilbagevenden til den gamle spillestil. En spillestil som ikke rakte i Championship, og som slet ikke er brugbar i Premier League.
Om en fyreseddel venter Saunders får vi nok at vide i næste ude, når han mandag skal mødes med klubbens ledelse.
Men vi må op på hesten igen, og håbe og tro på en hurtig oprykning fra League 1.
Dette lille indlæg ledsages af et billede af en Wolves.fan efter dagen nederlag til Brighton og beskriver på bedste vis hvordan vi som Wolves-fan har det i dag.

lørdag den 20. april 2013

Introvert af Anna Skyggebjerg

Fra bogens bagside:

Er du én som tænker, før du taler?
Skal du bruge tid alene for at komme til kræfter, efter at du har været social?
Vil du hellere være sammen med få, nære venner end gå til en stor fest?

Til lykke, du er introvert - og denne bog er skrevet til dig.

Introverte er naturligt stille, kreative, tænkende, elsker at være alene - og får tit at vide, at de trænger til at komme mere ud: "Vær nu lidt frisk!"
Denne bog er en hyldest til introverte. Den er din vejviser til at trives som introvert i en verden, hvor det giver flest point at være udadvendt. Og den er en uundværlig guide til dig, som er parat til at stå ved, hvem du er, og få det bedste ud af livet.
Også til dig, som er ekstrovert og elsker en introvert.
Lær at forstå din introverte partner.

Anna Skyggebjerg
Introvert - stå ved dig selv
Rosinante, 2013
199 sider.

Efter 4.-sidste kamp og før Charlton-kamp

Wolves vandt 1-0 over rækkens nummer 2 Hull tirsdag aften på et mål af Kevin Doyle. Fantastisk resultat, samtidig med at de andre kampe, betød at Wolves kom over nedrykningsstregen. Et dejlig comeback, efter den rædselsfulde kamp mod Huddersfield. Nu er vi lige pludselig i en situation hvor vi selv kan afgøre tingene. 3 sejre i de sidste 3 kampe, så er det ordnet. Og den eneste farbare vej, er at se på egne resultater. Det er simpelthen nødvendig, i en sæson hvor bundholdene bliver ved med at vinde. Aldrig har der skullet så mange point til for at redde livet i Championship. Senest har Huddersfield idag vundet 3-0 over Millwall og dermed er Wolves igen på en nedrykningsplads.
Dagens kamp på udebane mod Charlton, som har en teoretisk chance for en slutspilskamp, er en kamp som er så vital, at jeg vil sige at den skal vindes, for stadig at have et realistisk håb om endnu en sæson i Championship.

søndag den 14. april 2013

4 kampe tilbage

Det er næsten ikke til at bære. Som alt ser ud til at være på rette vej, taber vi 1-3 til Huddersfield på hjemmebane. Huddersfield som før kampen lå under os i tabellen. Nu er det os det ligger på en nedrykningsplads  - andensidst og med 2 point op. Jeg havde en teori om at vi i de sidste 6 kampe, ville være reddet med 2 sejre, 2 uafgjorte og 2 nederlag i de sidste 6 kampe. Nu er de 2 nederlag allerede brugt. Det bliver svært og i den grad op af bakke. Tirsdag aften venter én af oprykningskandidaterne, Hull på Molineux Stadium. Kan vi tro på en sejr i den kamp? Selvfølgelig kan vi det, men det er unægtelig svært at bevare optimismen. Og når jeg læser i diverse fora, kan man i den grad mærke en stigende frustration hos fansene over for ledelse, spillere og træner. Så stemningen er ikke ligefrem positiv. Wolves' motto "Out of darkness comth light", er om muligt endnu mere aktuel og håbefuld.

fredag den 12. april 2013

Før 5-sidste kamp

Efter sidste uges nederlag, er en sejr over Huddersfield en nødvendighed. Men skaderne - endda langtidsskader - har ramt holdet som haglbyger de seneste 3 uger. Så hvordan holdopstillingen bliver til morgendagens hjemmekamp vides ikke. Men en sejr over ligeledes nedrykningstruede Huddersfield, vil holde Wolves på den rigtige side af nedrykningsstregen. Hvis det sker, har jeg et lidt større håb om vi klarer skærene.

Århus i hjertet

Århus i hjertet præsenterer 15 forskellige historier fra og om byen. Blandt de medvirkende i bogen er Dronning Margrethe, der viser rundt på Marselisborg, mens Jørgen Leth går på opdagelse i sin barndom, og Henrik Qvortrup råder byen til at gå til psykolog. Sammen med tolv andre markante danskere præsenterer de deres favoritsted i Århus, hvor de medvirkende er interviewet og fotograferet til bogen Århus i hjertet.

Vi har alle en historie om en by og et sted, der betyder noget særligt i vores liv. I Århus i hjertet fortæller 15 kendte danskere om deres personlige favoritsted i Århus. Blandt de medvirkende finder man blandt andre H.M. Dronning Margrethe, Elsebeth Egholm, Per Mikael Jensen, Renée Toft Simonsen, Peter Graulund og mange andre markante danskere, der på hver deres måde bærer Århus i hjertet. 

Fælles for alle medvirkende er, at Århus har spillet en stor betydning for deres liv. Det fortæller de om i personlige interviews, mens de er blevet fotograferet på deres helt særlige sted i byen. Tilsammen skaber deres fortællinger en unik bog til kaffebordet om Århus og byens rum og steder, men Århus i hjertet er også en bog om rødder, opvækst og udlængsel. 

- Bogen er vores beskedne måde at hylde byen, dens mennesker og dens steder på. Samtidig er det vores håb, at de historier, man finder i bogen, vil vække genklang hos læseren og måske også bidrage til en refleksion omkring det sted, man har valgt at leve sit liv. I vores grænseløse tid synes det vigtigt med et sted, vi holder af, og det kan for eksempel være en by eller et sted, der kan skabe en tiltrængt sammenhængs-kraft i en moderne verden. Så bogen er ikke bare vores hyldest til Århus, det er også en hyldest til særlige steder og de minder, de gemmer på, fortæller Søren Højlund Carlsen, der har lavet bogen sammen med fotograf David Bering, som har fotograferet de medvirkende på et særligt sted i byen, de selv har udvalgt. 

Visuel oplevelse
Århus i hjertet er en bog, hvor der - ud over samtalerne med de medvirkende om Århus og de mange forskellige steder i byen - også er lagt stor vægt på portrætterne af de medvirkende. 
- Vores ambition er, at læseren også vil opfatte bogen som en visuel oplevelse, der hylder formen og portrættet. Vi kommer begge fra en generation, der også arbejder meget med formen, samtidig med at vi også gerne kratter i overfladen, så der både er noget til øjet og hjertet. Det afspejler sig forhåbentlig i bogen, og på den måde er det - i hvert fald for os - blevet noget nær den ultimative bog om Århus, siger fotograf David Bering. 

I Århus i hjertet medvirker Dronning Margrethe, Jørgen Leth, Elsebeth Egholm, Bjørn Lomborg, Peter Graulund, Renée Toft Simonsen, Dan Jørgensen, Per Mikael Jensen, Anne Sofie Espersen, Anne Hjernøe, Line Arlien-Søborg, Henrik Qvortrup, Bjarne Hammer, Rasmus Tantholdt og Morten Albæk.

Over regnbuen

"Er det velfærdsforkælet at bryde op fra det kriseramte Danmark for at begynde en helt ny tilværelse i landet med de mange mulighder: Australien, blot fordi de gode tider her er blevet til nær fortid?
Ægteparret Jytte og Lars, hun arbejdsløs og med begyndende psykiske problemer, han i job med usikker fremtid, men iøvrigt veletableret og med to børn, var selv i tvivl, da de af en allerede emigreret ven og tidligere kollega fik tilbuddet om nyt job, hus, biler, svømmepøl og sol i Australien. På samme tid en besnærende og utænkelig tanke synes de.
Resultatet af overvejelserne er, at deres 17-årige søn Klaus bliver i Danmark indtil videre, medens Jytte og Lars med det yngste barn vælger at gribe udfordringen og lægge Nærum bag sig. Next stop: Sydney, Australia.

Anders Bodelsen ved nøje, hvad der rører sig i tidens Danmark og danskere, både på retten og vrangen, og han kan kunsten at afbilde begge dele på én gang kærligt og kritisk. Det er "Over regnbuen" et nyt bevis på."

Ovenstående er fra smudsbind-omtalen på udgaven fra Gyldendals Bogklub.
Bogen er fra 1982 og virker på den ene side som en tidslomme og på den anden side helt dagsaktuel.
Anders Bodelsen er virkelig stadig værd at læse. Fik lyst til at genlæse hans danmarksbillede fra tresserne i form af  "De gode tider" og "År for år".

Anders Bodelsen
Over regnbuen
Gyldendals Bogklub, 1982
252 sider.

Hvad man ikke ved


Efter bestselleren Hildegard har Anne Lise Marstrand- Jørgensen skrevet endnu en stor og fængslende roman.
"Hvad man ikke ved" er et drama i generationer. Den udspiller sig i årene 1969 - 1974 og tegner et stærkt portræt af en familie splittet mellem det borgerlige liv og tidens kærligheds- og frihedsidealer.
På Glassværmervej i forstaden Vase bor Alice og Eric Horn med deres tre børn.
Eric passer sit vellønnede job som økonom i revisionsfirmaet Yves & Søn, og Alice tager sig af hjemmet
og børnene Marie-Louise, Flora og Martin. Mens Alice føler sig tilpas i det borgerlige livs trygge rammer,
drages Eric mod tidens seksuelle frigørelse og opbrud med gamle normer. Han overtaler en stærkt presset Alice til at leve i åbent ægteskab, og begge eksperimenterer de med andre partnere.
Men det frie liv har fatale omkostninger - ikke mindst for Alice, der forråder alt det, hun selv står for.

Hvad man ikke ved er det første af i alt to planlagte bind i fortællingen om familien Horn.
Et gribende portræt af en families liv og kampe i tiden efter ungdomsoprøret.

lørdag den 6. april 2013

Før 6-sidste kamp

Bolton er dagens modstander på udebane. En rigtig svær kamp. Men efter 3 sejre i træk er optimismen kommet tilbage til både spillere og fans. Men alle de andre hold i bundstriden vinder også, så det er tæt i bunden. 2 sejre mere skulle sædvanligvis være nok til at redde livet, men sådan ser det ikke ud til at gå i denne sæson. 1 sejr, 1 uafgjort og 1 nederlag både på hjemmebane og udebane i de sidste 6 kampe, er min guideline i forhold til at sikre endnu en sæson i Championship.

mandag den 1. april 2013

6 kampe tilbage

Med 2 sejre på 3-2 over henholdsvis Middlesbrough på hjemmebane og derefter Birmingham på udebane, blev det en fantastisk påske for Wolves. Dermed er vi oppe på en 18. plads og 48 point., men stadig kun med 1 point til nedrykningsstregen. Men de 4 hold med 47 point har alle spillet en kamp mindre end Wolves. Så alt er stadig meget på vippen. Der er nu 6 kampe tilbage - 3 på hjemmebane og 3 på udebane. Manager Dean Saunders har tidligere udtalt at 51 point skulle være nok. Men den udtalelse er trukket tilbage, efter at alle bundhold er begyndt at vinde og derfor skal der i denne sæson sandsynligvis rekordmange point til for at redde livet. Matematisk kan det nok regnes ud hvor mange point det er, men der er mange usikre faktorer. Lige nu vil jeg tro at 55 point vil være nok. Det vil sige vi skal have 7 point i de resterende 6 kampe. Vores kampprogram se sådan ud: Bolton ude, Huddersfield og Hull hjemme, Charlton ude, Burnley hjemme og endelig Brighton ude i den sidste kamp den 4. maj.

søndag den 17. marts 2013

8 kampe tilbage - sejr over Bristol C.

Det strammer til i bunden af nPower Championship. Med hiv og sving fik Wolves yderligere 3 point på kontoen. Kampen startede værst tænkeligt, med et absurd tilbagelægnings-selvmål af David Davis mellem benene på målmand Carl Ikeme. Derefter blev Sako så skadet og måtte udgå. Derefter Edvards skadet og udgå. Og i pausen udgik Carl Ikeme med en håndskade. Men på 2 gyldne minutter i anden halvleg mellem det 76. min. og det 78 min., fik Wolves udlignet og kom foran. Et fremragende mål af Ebankes Blake og derefter et hovedstødsmål af Doyle (billede). Herligt. Lige pludselig var det et helt andet hold. Håber denne oplevelse kan tages med om 14 dag hvor turneringen fortsætter, efter en landskamppause.
Wolves er stadig 2. sidst med 42 point for 38 kampe. Der er 3 virtuelle point op til en plads over nedrykningsstregen.

fredag den 15. marts 2013

Før 9.-sidste kamp

I tirsdags vandt Barnsley 2-1 over Brighton og Peterborough fik 1 point i Leeds. De resultater gjorde ikke sagen lettere for Wolves. Vi røg igen ned under nedrykningsstregen, på en 23.-pladsen. Alle 3 hold på nedrykningspladserne har 39 point for 37 kampe. På 4.-sidste pladsen har Barnsley 41 point, men har kun spillet 36 kampe.
Så morgendagens kamp på hjemmebane mod Bristol City er en rigtig 6-point kamp. Bristol C ligger p.t. på sidstepladsen.
En stor og solid sejr er hvad vi gerne vil have og i den grad håber på.

søndag den 10. marts 2013

Syd for Danmark


Fotograf Henrik Saxgren og forfatter Niels-Jacob Andersen portrætterer i bogen "Syd for Danmark"
Lolland-Falster i billeder og ord fra et nyt 100 års-perspektiv. Resultatet er overraskende, og håbet er, at tidsperspektivet kan åbne for en ny og positiv måde at se øerne på.

Henrik Saxgren
Syd For Danmark  
- et blik på Lolland-Falster 
144 sider
Aristo Bogforlag