fredag den 18. august 2006

Den tyske hemmelighed

Sad igår aftes og så DVD'en Den tyske hemmelighed, som er en dokumentarudsendelse på 1½ time.
Den handler om Kirsten Blohm der er født i 1946 i et amerikansk fængsel i Tyskland. Hendes søgen efter sin herkomst afdækker historien om moderen Signe Gondrup og en tysk officer. En historie om krig og kærlighed, flugt og fangenskab, tavshed og løgn. Filmen følger Kirsten Blohms opklaring og rejse i sin mors fodspor.

Filmen er simpelthen fremragende og tankevækkende. Skynd dig ned på biblioteket, hvor du kan låne den, eller dit lokale bibliotek kan skaffe den hjem til dig.