torsdag den 1. maj 2008

Landsbyløbet - ½ marathon

Billede fra starten - det er mig med nr. 426

Sidste lørdag var jeg for første gang siden 2002 ude for at løbe en ½ marathon på motions"konkurrence"-plan. Det var 2. gang jeg deltog i Landsbyløbet i Smørum. 1. gang var i 2000, hvor jeg som det eneste løb nogensinde havde en løbetid på over 5 min. pr. km - nemlig 5 min. og 1/10 sek.. Landbyløbet løbes på en vanvittig hård rute med en masse bakker, og den aprildag i 2000, blæste det tillige med en halv pelikan. Men "nederlaget i 2000" havde spøgt længe og skulle revanceres. Så i lørdags tog jeg på en solbeskinnet dag igen til Smørum og Landsbyløbet. Løbet var siden 2000 blevet meget større og var rigtig velorgansiseret. Men også ligeså hårdt som i 2000. Bakkerne havde ikke flyttet sig i løbet af natten, som Jesper Skibby ville have sagt. Men med en tid på 1 time, 43 nin. og 38 sek., kom jeg ned på en km.-tid på 4.55. Så jeg fik "pletten" fjernet, men også Landsbyløbet skrevet ind i min løbskalender, som et løb jeg vil deltage i hvert år fra nu af. Organisationen af løbet er i top, ruten fantastisk og meget hård, så det er ikke et løb hvor du sætter PR. Vi ses måske til Landsbyløbet 2009, den 6. juni?