onsdag den 29. december 2004

Hellig Tre Konger - den 6. januar

Dagen hvor tre vise mænd, ledet af en stjerne, ankom til Jesus' fødsel i Betlehem. De var alle konger og hed Melchior, Kasper og Balthazar. De ofrede guld, røgelse og myrra (gummiharpiks med aromatisk lugt) for den lille Messias.
Tiden efter Hellig Tre Kongers dag kaldes epifanitiden.

tirsdag den 28. december 2004

Glenn "1-1" Hoddle

For 4. kamp i træk spillede Wolves 1-1. Som i de foregående 3 kampe kom Wolves også bagud mod Brighton med 1-0. Dette skete allerede i kampens 4. minut. Kenny Miller fik udlignet efter godt en halv times spil.
Så efter 4 kampe er Glenn Hoddle stadig ubesejret, men har også den første sejr til gode. Næste kamp er først til næste år - 1.1.2005 på hjemmebane mod Plymouth.

onsdag den 22. december 2004

Biblioteker: Karenstid på musik

Biblioteksstyrelsen skriver om de 4 måneders karenstid på musik på bibliotekerne:

Kulturministeren har underskrevet den nye bekendtgørelse om biblioteksvirksomhed til ikrafttræden den 1. februar 2005. Den indebærer bl.a. at den nye ordning med karenstid for musikoptagelser træder i kraft samme dato. Der vil for hver enkelt titel blive påført information om karenstid som en del af DBC's registrering. Den nye bekendtgørelsen forventes offentliggjort umiddelbart efter nytår.

Jul i Wolverhampton

Da en engelsk fodboldfan dedikerede julen til sit favoritfodboldhold Wolves, forlod kæresten ham. Simon Bowen havde sprayet deres juletræ i guld og sort.Men da han også begyndte at pynte træet med billeder af spillere fra fodboldholdet Wolverhampton Wanderers, blev det ganske enkelt for meget for kæresten. Hun forlod ham lige på stedet.- Det er overhovedet ikke sjovt, lyder hendes kommentar.
Kilde: Ekstra Bladet 22. december 2004

SF siger klart ja til EU-traktat

Et stort flertal af SFs stemmeberettigede medlemmer har stemt ja til EU-traktaten.
Optællingen af stemmerne fra urafstemningen i partiet har vist, at et flertal på 3130 eller 63,8% har stemt for EU-traktaten. 1774 eller 36,2 procent stemte nej til en anbefaling af EUs nye grundlov.
Ja'et betyder, at den aftale, som SF indgik med regeringen og en række andre partier om at anbefale EU-traktaten, står ved magt.

tirsdag den 21. december 2004

Ledøje-Smørum valgte landkommunerne

Resultatet af den vejledende folkeafstemning i Ledøje-Smørum blev en klar markering af at kommunens borgere ønsker en sammenlægning med Stenløse og Ølstykke.
Resultatet af folkeafstemningen blev at 1974 vælgere ( 35,9 %) stemte for sammenlægning med Ballerup kommune og 3478 vælgere (63,2 %) stemte for sammenlægning med Stenløse/Ølstykke kommune.
Stemmeprocenten udgjorde 72,4%.
Ledøje-Smørum Byråd afholder møde i morgen onsdag den 22. december 2004 med henblik på udarbejdelse af svarskrivelse til indenrigs- og sundhedsministeriet.

Og det bliver jo nok en svarskrivelse der anbefaler det samme som borgerne.

Det ville ellers have været spændende som medarbejder på Ballerup Bibliotekerne, at være med til at blive slået sammen med Ledøje-Smørum Bibliotek, og sammen skabe en ny fælles virksomhedskultur.

søndag den 19. december 2004

Hoddle stadig ubesejret

Hoddle er stadig ubesejret som manager for Wolves. Men det holdt hårdt mod Crewe igår. Først i 1. minut at ekstratiden fik Carl Cort udlignet på hovedstød, til slutresultatet 1 -1. Wolves var kommet bagud i første halvleg på et selvmål af Joleon Lescott. Spillemæssigt var der fremskridt at spore og Wolves dominerede det meste af kampen. Men stadig får vi for få point.
Nu skal julen og nytårets 3 kampe bare vindes. 26.12 møder vi Cardiff ude, 28.12 Brighton hjemme og den første dag i det nye år er det Plymouth vi gerne skal slå på hjemmebane.

Håndbold: Danmark i finalen

Jeg indrømmer det - jeg tog fejl. Det danske kvindelandshold slog Rusland i en spændende semifinale og er nu i finalen mod Norge. Hvor lang tid kan det urutinerede danske hold blive ved???
Men Norge tror jeg ikke vi klarer... gid den forudsigelse også bliver gjort til skamme.

lørdag den 18. december 2004

Kvindehåndbold: Danmark spiller semifinale i dag

Danmarks nye og forholdsvis urutinerede kvindehåndboldslandshold, klarede sig overraskende igennem til dagens semifinale. Og ikke nok med det - ved at slå hjemmebanefavoriterne fra Ungarn i den sidste mellemrundekamp - sørgede holdet også for at skulle møde Rusland i stedet for Norge, i aftenens semifinale.
Men det bliver under alle omstændigheder en svær kamp - og mit bud er at de ikke klarer den og må "nøjes" med at spille om bronze på søndag.

Postmatch: Wolves - Crewe

Så gælder det Glenn Hoddle's første kamp på hjemmebane. Træningen i løbet er gået rigtig godt. Desuden er der blevet spillet en venskabskamp, så den nye manager fik lejlighed til at se flere spillere i "match action" - bl.a. Kenny Miller. Og ham kan der blive brug for i dagens kamp, da både Carl Cort og Dean Sturridge er tvivlsomme p.g.a. skader. Colin Cameron er også match-klar efter sidste uges virussygdom.
Alle kampe er vigtige nu hvis Wolves skal gøre sig håb om oprykning i denne sæson. Men denne kamp, lige før juleprogrammet og den første hjemmekamp for den nye manager, er ekstra vigtig i forhold til at komme ind i en stime af sejre og dermed få selvtillid og troen på at oprykning er inden for mulighedernes grænser.

søndag den 12. december 2004

Kongens fald og Det Stockholmske Blodbad

Er i gang med at læse Johannes V. Jensen "Kongens fald". Herí overværer én af bogens hovedpersoner, Axel, på nærmeste hod "Det Stockholmske Blodbad". Det gav mig anledning til at genopfriske historien. I Den Store Danske Encyklopædi står der om Det Stockholmske Blodbad:

Henrettelsen af ca. 82 svenske stormænd og prominente borgere i Stockholm den 8.-9. november 1520. Festlighederne efter Christian 2.s kroning som Sveriges konge den 4. november blev brat afbrudt af et summarisk retsopgør. Hele Sturepartiet, den faldne rigsforstander Sten Sture d.y.s tilhængere, dømtes til døden, og dommen eksekveredes straks på Stortorvet. Det var en logisk konsekvens af de trusler om kirkelige og verdslige straffe (pavens band, kejserens akt), som Christian 2. havde væbnet sig med, da svenskerne nægtede at antage ham som konge, men fremgangsmåden stred unægtelig mod den fuldkomne amnesti, han to måneder tidligere havde udstedt for at opnå Stockholms overgivelse. Kongens slebne jurister søgte at løse problemet ved at anklage de dømte for såkaldt åbenbart kætteri, eftersom Sten Sture vitterlig havde afsat, fængslet og mishandlet ærkebiskop Gustav Trolle. Ved et stændermøde i 1517 havde det samlede Stureparti undsagt ærkebiskoppen, men om det beseglede forbund blev brugt som bevis mod de anklagede, er omtvistet. I virkeligheden henrettedes alle, der ikke i tide havde markeret sig som tilhængere af Christian 2. Også ofrenes godsrigdom synes at have spillet ind. Blodbadet skulle have sikret Christian 2. et varigt herredømme i Sverige, men brutaliteten og troløsheden førte i stedet til hans fald.

Hoddle fik point i sin debut som Wolves-manager

Wolves spillede 1-1 mod Watford i Glenn Hoddle's debut som manager for klubben. Starten på kampen blev ikke den bedste, da Wolves allerede efter 5 min. kom bagud 1-0. Men heldigvis udlignede George Olofinjana efter 35 minutters spil.
Så Glenn Hoddle's statistik som manager er:
0-1-0 (vundet-uafgjort-tabt).
Den statistik vil jeg for sjov følge op på resten af sæsonen.
Til kampen mod Watford havde Hoddle ikke ændret så meget, dog havde han flyttet Mark Kennedy tilbage på midtbanen.
Nu har holdet en uges hårdt arbejde sammen med den nye manager til at ændre yderligere og komme til at kende hinanden bedre. Næste kamp er mod Crewe.

torsdag den 9. december 2004

Glenn Hoddle ny manager i Wolves

Glenn Hoddle, tidligere engelsk landstræner, er udnævnt til ny manager i Wolves. Glenn Hoddle har tidligere desuden været manager i Swindon, Chelsea, Southampton og Arsenal. Som spiller havde Hoddle en glorværdig karriere som landsholdsspiller for England og for Tottenham, Monaco, Swindon og Chelsea.
Glenn Hoddle er ansat på en 6 måneders kontrakt, så parterne kan se hinanden an. Men alt er lagt op til en 4 års kontraktforlængelse.
Hoddle og Wolves blev enige i søndags (5.12.04), men aftalen blev først offentliggjort tirsdag. Tirsdag aften så Glenn Hoddle så den udskudte kamp på Molineux mellem Wolves og Millwall. I den kamp stod den midlertidige manager Stuart Gray i spidsen for holdet, medens Hoddle så kampen fra "the Director Box".
Kampen blev en meget skuffende affære, da holdet spillede elendig og tabte 2 - 1.
Så Glenn Hoddle har et stort stykke arbejde foran sig, hvis han skal sikre Wolves tilbagevenden til Premier Leauge allerede i denne sæson.
Stuart Gray bliver i Wolves som træner og Glenn Hoddle's højre hånd.
Vi håber at managerskiftet får den ønskede effekt og Glenn Hoddle kan tilføre holdet en masse kampgejst og en masse sejre.
Good luck.

mandag den 6. december 2004

OK 05 - delforlig indgået 3.12.04.

På det offentlige område får alle som er aflønnet efter den såkaldte KTO-lønskala, et lønhop på et løntrin. For AC-overenskomstansatte kan samme model ikke benyttes - istedet får de en lønstigningning på 1,55% pr. 1. april 2005.
Desuden er aftalt at med virkning fra 1. oktober 2005 får ansatte fuldt pensionsbidrag i HELE barselsperioden. Samme regler kommer også til at gælde ved adoptionsorlov og børnepasningsorlov.

Ændringer på min BLOG

I den forløbne weekend har jeg fået lavet så jeg på min Blog nu med hyperlinks kan henvise til gode links og andre Blogs - ligesom jeg har fundet ud af at indsætte bannere for nogle af de ting jeg anbefaler. Desuden har jeg fået en Google søgeboks på min side og ændret på nogle af standardfarverne på Bloggen.

lørdag den 4. december 2004

Slutresultat: Wolves - Reading 4 - 1

Wolves fik den værst tænkelige start på 2. halvleg, da Reading reducerede til 2 - 1 efter bare 2 minutter. Men på 2 mål af unge Leon Clarke, som var blevet skiftet ind et kvarter ind i 2. halvleg, vandt Wolves 4 - 1. Sæsonens største sejr er en realitet. Et resultat som allerede skal følges op på tirsdag aften hvor vi tager imod Millwall. I den kamp får Millwall ikke den tidligere Wolves-spiller Kevin Muscat med. Muscat fik nemlig i dagens kamp mod Sheffield U. det røde kort og har således karantæne i tirsdagens kamp på Molineux.

Halvleg: Wolves - Reading 2 - 0

På mål af Cameron og Olofinjana fører Wolves ved halvleg 2 - 0. Faktisk er det første gang i denne sæson at Wolves fører med 2 mål i en Championship-kamp. Nu skal der holdes stand i 2. halvleg, så en vigtig sejr kan komme i hus.

Wolves' holdopstilling mod Reading

1. Michael Oakes
40. Keith Lowe
6. Jody Craddock
5. Joleon Lescott
11. Mark Kennedy
10. Colin Cameron
4. Seyi George Olofinjana
24. Keith Andrews
15. Kevin Cooper
27. Carl Cort
29. Dean Sturridge



Postmatch: Wolves - Reading

Idag gælder det så Reading på hjemmebane. Carl Cort og Cameron er tvivlsomme til kampen. Cort p.g.a. et slag på knæet og Cameron fordi han har fået en virus. Den samme virus har også Rob Edwards pådraget sig, netop som han er blevet klar efter 3 måneders skadespause. Edwads blev i den forgangne uge sendt hjem, af frygt for han skulle smitte de andre spillere i truppen.
Kampen mod Reading er igen en skæbnekamp - vi skal vinde for at holde liv i håbet om en mulig oprykning. Et håb som svinder mere og mere i horisonten.

søndag den 28. november 2004

Wolves fik 3 - 3 mod Sheffield U

Efter det skuffende 0-1 nederlag mod Coventry sidste weekend, klarede Wolves igår 3-3 mod Sheffield U på udebane. Wolves var foran både 1-0 og 2-1, men skal i sidste ende nok være tilfreds med de 3-3, da Joleon Lescott først fik udlignet 3 minutter før tid.
På manager-fronten er endnu intet afgjort, så Stuart Gray er stadig fungerende manager. Den just afgåede Portsmouth-manager Harry Redknapp har været nævnt på rygtebørsen som ny manager.
Wolves' næste kamp er på lørdag (4.12.04) på hjemmebane mod Reading, som er placeret på en 4. plads.

Batterier og batterier.dk

Jeg har haft brug for at skaffe genopladelige batterier til både mobiltelefon og trådløs telefon flere gange. Hver gang har jeg bestilt og købt hos www.batterier.dk i Randers og arbejdsdagen efter fået det ønskede batteri portofrit med posten. Så det firma kan jeg stærkt anbefale.

Hermed følger desuden ordlyden fra den vejledning der følger med omkring behandlingen af de forskellige batterityper:

Brug af genopladelige batterier
Nye batterier skal påregnes at have minimum 3 op- og afladninger, før de er oppe på fuld kapacitet.

NiCd=Nikkel-Cadmium batterier har godt af at blive næsten fuldt afladet engang imellem for at opretholde en god kapacitet. (Er i Philips og Panisonic trådløs telefoner)
NiMH=Nikkel-MetalHydride batterier kan også med fordel aflades næsten fuldt ud engang imellem.
Bly-batterier anbefales at oplade hver gang, de har været i brug. Må helst ikke dybdeaflades, da det går ud over levetiden.
Genopladelige batterier sættes væk i opladet stand, og afbrydes fra det udstyr hvori de er placeret.

søndag den 21. november 2004

Forebyggelse af løbe-overbelasningsskader

Kun ændre på én af fgl. træningsparameter ad gangen:

  • mængde - hvor langt (eller hvor længe) du løber
  • intensitet - hvor hurtigt du løber
  • frekvens - hvor ofte du løber

Øg den ugentlige træningsmængde gradvist og stabilt. Maksimalt 10% pr. uge. Begræns løb på hårdt underlag som fortovsfliser og asfalt. Vær opmærksom på underlagets forskellige hældninger. Træn varieret. Lyt til kroppens advarselssignaler. Ømhed og smerte er tegn på overbelastning. Grundig op- og nedvarmning før krævende præstationer. Respekter hvileperioderne mellem træningerne.
.

fredag den 19. november 2004

Postmatch: Wolves - Coventry

13.30 lørdag møder Wolves Coventry på hjemmebane og skal forsøge at få den 3. sejr på stribe. En meget vigtig kamp, hvis Wolves skal bevare håbet om oprykning. Det holdet behøver lige nu er at komme ind i en stime af sejre, så holdet kommer til at føle sig uovervindelig. Og så ville det også være rart for selvtilliden, hvis de fik en sejr på mere end 1 mål. Holdet har endnu ikke i denne sæson vundet med 2 mål eller flere.

Mette Frederiksen, MF

Var i sidste til en temadag om Ligestilling, hvor bl. a. Mette Frederiksen, Folketingsmedlem for Socialdemokratiet og valgt i Ballerup-Kredsen, talte om "Ligestillingspolitik - og de ting der er væsentlige".
Mette Frederiksen holdt et fremragende oplæg - hun er skarp og markant i sine holdninger og brænder for emnet.
Med hende er Socialdemokriet godt rustet til fremtiden.
Bagefter holdt min kollega, Thomas Sture Rasmussen, et spændende indspark i debatten om hvordan vi får arbejdsliv- og privatliv til at hænge sammen: Bruger af den familievenlige arbejdsplads!!! - en realitykommentar til felksibiliteten i Ballerup Kommune.

søndag den 14. november 2004

Brøndby fører nu SAS-ligaen med 10 point.

Brøndby spillede ikke en suveræn kamp mod FCN, men vandt dog med 1-0 (Elmander igen, igen), hvilket betyder at de efter 16 spillerunder i SAS-ligaen, er 10 point foran nummer 2, FC Midtjylland.

Før FC Nordsjælland - Brøndby

Efter FCM og Viborg igår satte point til - har Brøndby chancen for at konsolidere 1. pladsen eftertrykkelig, når de sidst på eftermiddagen møder FC Nordsjælland.
En kamp Brøndby SKAL vinde.

Wolves vandt over Rotherham

Efter at have været bagud 1 - 0 ved pausen, kom Wolves stærkt igen efter pausen og scorede 2 gange ved Kevin Cooper og Carl Cort. 3 nødvendige point var i hus. Der er nu "kun" 8 point op til en play-off placering og 16 point op til en direkte oprykningsplads.
Det har været en hård sæson indtil nu - så hård at det i forrige uge kostede manager Dave Jones jobbet. Hidtidig vicemanagerStuart Gray er ny caretaker manager, indtil en ny manager bliver ansat.
Må håbe at bøtten nu er vendt og der kommer en masse sejre i træk.


onsdag den 10. november 2004

Læseglæde

Hvad læser jeg i øjeblikket?
Er lige ved at være færdig med en bog jeg har haft kig på længe - Håkan Nesser: "Kim Novak badede aldrig ved Genesaret"
Denne roman fik jeg lyst til at læse fordi bogens bagsidetekst er en rigtig appetitvækker, og lød som en bog lige efter mit hjerte.
Og det er den - en intens og følsom beskrivelse af drengesindet og den spirende kærlighed. Men bogen er også en fornem beskrivelse af, hvordan barndommen kan være både tryg og meget utryg i løbet af sådan en sommer ved søen i huset Genesaret.

Hvem er min yndlingsforfatter?
Det har jeg ikke, men følgende 10 vidt forskellige forfattere har givet mig mange og gode læseglæder: Hans Scherfig, Hans Kirk, Maeve Binchy, Martin Jensen, Henning Mortensen, Henning Mankell, Haruki Murakami, Lars-Henrik Olsen, Lene Kaaberbøl og Magnus Mills.

Hvilket bog har betydet mest for mig?
I november 2001 var jeg på et litteraturkursus hvor oplægsholderen fortalte at hendes ikke-læsende mand i 3 dage havde været fortabt for omverdenen medens han - på hendes anbefaling - læste Haruki Murakami: "Trækopfuglens krønike". Denne anbefaling var umulig at sidde overhørig - og så var jeg også fortabt.
Trækopfuglens krønike er den japanske forfatter Haruki Murakami's gennembrudsroman - og du drages ind i en ordrig, eventyrlig og magisk historie som du ikke kan slippe.
Den 30-årige arbejdsløse Toru Okada, bor sammen med sin kone Kumiko i en forstad til Tokyo. En dag forsvinder Toru Okadas kat og nogle dage senere også hans kone.
Herefter starter Toru Okada sin søgen efter både Kumiko og katten. Denne jagt fører ham sammen med flere mystiske og spændende personer, som med hver deres historie giver en fornemmelse af både Japans historie og af det nutidige Japan.
Bogen er ikke lettilgængelig - den stiller krav og stiller din læseglæde på prøve - men belønningen er så til gengæld en uovertruffen læseoplevelse.

Hvilken bog var den første, jeg læste?
Det ved jeg ikke med sikkerhed, men den første jeg kan huske er Sigrid Thomsen: Martin i Syd-Afrika. Det er 1. del af en serie på 5 om 2 søskendes oplevelser i Syd-Afrika.
Martin i Syd-Afrika er skrevet i 1949, så den tåler nok ikke holdningsmæssigt at blive genlæst.

Lance Armstrong og Tour de France

Mon Lance Armstrong stiller op i Tour de France 2005???? De sidste rygter går på at han ikke gør.
Hvad mon hans nye mål så er??? Giro'en??? Italienerne er han jo heller ikke bedste venner med. Så måske får hans nye europæiske hjemland Spanien æren at få ham til start i Vueltaen. En spændende 2005-cykelsæson venter.

Er iøvrigt igang med at læse Lance Armstrongs nye bog: "Hvert sekund tæller".
Ligesom "Det handler ikke om cyklen" er det en spændende, men også meget amerikansk bog. "Hvert sekund tæller" handler mere om cykelløb end forgængeren og specielt er det spændende at høre om holdånden på US Postal-holdet ("Det blå tog").
Se US Postel's hjemmeside her - inden holdet til næste år bliver til Discovery Channel.

Er der en Gud???

Har lige set musik-DVD med Kim Larsen (den strik) og Kjukken: Det var en torsdag aften.
På indstikket til DVD'en skriver Larsen fgl.:
"Når jeg som barn spurgte min morfar, landsbyskolelærer og degn Peter Olsen, om Gud er til, sagde han:
"Hvis man tror på det, er det der,
og hvis man ikke tror på det,
er det der måske alligevel."

tirsdag den 9. november 2004

Emlyn Hughes død

Emlyn Hughes, er død af kræft i en alder af 57 år. "Crazy Horse", som Emlyn Hughes var kendt som, spillede 77 førsteholdskampe for Wolves. Emlyn Hughes var kaptajn for det engelske landshold i 23 kampe, og blev kåret til årets spiller i England i 1977. I 1980 var Emlyn Hughes anfører for det Wolverhampton-hold som vandt Liga Cup finalen med 1-0 over Nottingham Forest. Hughes var en ildsjæl både på og uden for banen, og modtog også priser for sin indsats for sport. De seneste år kæmpede han dog en ulige kamp mod en kræfttumor i hjernen, og tirsdag morgen døde han i sin hjemby Sheffield.
Flagene er på halv på Molineux og Wolves-spillerne vil bære et sort armbånd under lørdagens kamp mod Rotherham.


Trækopfuglens krønike

Haruki Murakami
Trækopfuglens krønike

Oversat af Mette Holm
Klim, 2001
635 sider

Er du parat til en anderledes og dybt fascinerende bog?
Trækopfuglens krønike er der den japanske forfatter Haruki Murakami’s gennembrudsroman.
Hvis du selv vil, drages du ind i en ordrig, eventyrlig og magisk historie som du ikke kan slippe.
Den 30-årige arbejdsløse Toru Okada, bor sammen med sin kone Kumiko i en forstad til Tokyo. En dag forsvinder Toru Okadas kat og nogle dage senere også hans kone. Herefter starter Toru Okada sin søgen efter både Kumiko og katten. Denne jagt fører ham sammen med flere mystiske og spændende personer med hver deres historie, som samlet giver en fornemmelse af både Japans historie og af det nutidige Japan.

FC Nordsjælland

Kraser krisen så meget i FC Nordsjælland, at Christian Andersen er på vej ud???
Følg med i de kommende uger.
Er du så meget optimist at netop du tror på at FCN redder livet i Superligaen? Og skal det i givet fald være med Christian Andersen ved roret???

mandag den 8. november 2004

Bibliotekernes NetGuide

Hvor meget af internettet har du brug for? Vil du have en oversigt over de 0,000001 % du har brug for???
Så brug
Folkebibliotekernes NetGuide.
120 redaktører. 30 kategorier. 4.500 links, alle med indholdsnote

Og så skal Wolves med...

Jeg er tilhænger af den engelske fodboldklub Wolverhampton Wanderers F.C (Wolves), så denne Blogger kommer til tider til at handle en del om Wolves - for den fodboldklub betyder en del i mit liv.

Pain og Wolves

Navnet på min Blogger tager udgangspunkt i at jeg er motionsløber - og i de kredse er det kendt "løbevisdom".

Ellers er dette mit første forsøg på en "blogger", så jeg starter lige med at famle mig lidt frem.