Er i gang med at læse Johannes V. Jensen "Kongens fald". Herí overværer én af bogens hovedpersoner, Axel, på nærmeste hod "Det Stockholmske Blodbad". Det gav mig anledning til at genopfriske historien. I Den Store Danske Encyklopædi står der om Det Stockholmske Blodbad:
Henrettelsen af ca. 82 svenske stormænd og prominente borgere i Stockholm den 8.-9. november 1520. Festlighederne efter Christian 2.s kroning som Sveriges konge den 4. november blev brat afbrudt af et summarisk retsopgør. Hele Sturepartiet, den faldne rigsforstander Sten Sture d.y.s tilhængere, dømtes til døden, og dommen eksekveredes straks på Stortorvet. Det var en logisk konsekvens af de trusler om kirkelige og verdslige straffe (pavens band, kejserens akt), som Christian 2. havde væbnet sig med, da svenskerne nægtede at antage ham som konge, men fremgangsmåden stred unægtelig mod den fuldkomne amnesti, han to måneder tidligere havde udstedt for at opnå Stockholms overgivelse. Kongens slebne jurister søgte at løse problemet ved at anklage de dømte for såkaldt åbenbart kætteri, eftersom Sten Sture vitterlig havde afsat, fængslet og mishandlet ærkebiskop Gustav Trolle. Ved et stændermøde i 1517 havde det samlede Stureparti undsagt ærkebiskoppen, men om det beseglede forbund blev brugt som bevis mod de anklagede, er omtvistet. I virkeligheden henrettedes alle, der ikke i tide havde markeret sig som tilhængere af Christian 2. Også ofrenes godsrigdom synes at have spillet ind. Blodbadet skulle have sikret Christian 2. et varigt herredømme i Sverige, men brutaliteten og troløsheden førte i stedet til hans fald.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar