søndag den 17. marts 2013

8 kampe tilbage - sejr over Bristol C.

Det strammer til i bunden af nPower Championship. Med hiv og sving fik Wolves yderligere 3 point på kontoen. Kampen startede værst tænkeligt, med et absurd tilbagelægnings-selvmål af David Davis mellem benene på målmand Carl Ikeme. Derefter blev Sako så skadet og måtte udgå. Derefter Edvards skadet og udgå. Og i pausen udgik Carl Ikeme med en håndskade. Men på 2 gyldne minutter i anden halvleg mellem det 76. min. og det 78 min., fik Wolves udlignet og kom foran. Et fremragende mål af Ebankes Blake og derefter et hovedstødsmål af Doyle (billede). Herligt. Lige pludselig var det et helt andet hold. Håber denne oplevelse kan tages med om 14 dag hvor turneringen fortsætter, efter en landskamppause.
Wolves er stadig 2. sidst med 42 point for 38 kampe. Der er 3 virtuelle point op til en plads over nedrykningsstregen.

fredag den 15. marts 2013

Før 9.-sidste kamp

I tirsdags vandt Barnsley 2-1 over Brighton og Peterborough fik 1 point i Leeds. De resultater gjorde ikke sagen lettere for Wolves. Vi røg igen ned under nedrykningsstregen, på en 23.-pladsen. Alle 3 hold på nedrykningspladserne har 39 point for 37 kampe. På 4.-sidste pladsen har Barnsley 41 point, men har kun spillet 36 kampe.
Så morgendagens kamp på hjemmebane mod Bristol City er en rigtig 6-point kamp. Bristol C ligger p.t. på sidstepladsen.
En stor og solid sejr er hvad vi gerne vil have og i den grad håber på.

søndag den 10. marts 2013

Syd for Danmark


Fotograf Henrik Saxgren og forfatter Niels-Jacob Andersen portrætterer i bogen "Syd for Danmark"
Lolland-Falster i billeder og ord fra et nyt 100 års-perspektiv. Resultatet er overraskende, og håbet er, at tidsperspektivet kan åbne for en ny og positiv måde at se øerne på.

Henrik Saxgren
Syd For Danmark  
- et blik på Lolland-Falster 
144 sider
Aristo Bogforlag

lørdag den 9. marts 2013

9 kampe tilbage

Desværre kunne Wolves ikke følge op på 0-2 sejren mod Millwall, da de idag tabte 3-1 til formstærke Nottingham Forest. Wolves kom bagud 1-0 i 1. halvleg. Matt Doherty (billedet) udlignede i midten af 2. halvleg. Men det holdt ikke engang 2 min. inden Forest var foran igen. Sidst i kampen, da Wolves smed alle tropper frem, blev det så i stedet 3-1.
Wolves er stadig lige over nedrykningsstregen - 21. plads - med 39 point. Kun 1 point er der ned til 20. pladsen. Alle 3 hold under nedrykningsstregen har desuden spillet færre kampe end Wolves.

onsdag den 6. marts 2013

Terapien

Viktor Larenz er en anerkendt psykiater fra Berlin. Hans datter Josephine er forsvundet sporløst fire år tidligere. Efter en langvarig politiefterforskning må familien erkende, at sporet er koldt. De har mistet deres datter for altid. For at bearbejde sin sorg, søger Viktor Larenz alene til familiens sommerbolig på en lille vesterhavs-ø. Her opsøges han af Anna - en sindslidende kvinde, hvis vrangforestillinger synes at afsløre indgående viden om Viktors forsvundne datter. Det lille ø-samfund bliver rammen om et ondt psykologisk spil mellem Anna og Viktor. Den skizofrene Anna kræver at blive taget i terapi af psykiateren, der omvendt klamrer sig til håbet om nye oplysninger om sin forsvundne datter. Håbet om nogensinde at få vished om, hvad der virkelig skete med Josephine, afhænger nu af Viktor Larenz' evner som psykiater. Alt afhænger af TERAPIEN. Sebastian Fitzek
Terapien
251 sider
Husets Forlag

tirsdag den 5. marts 2013

10 kampe tilbage og sejr

Så fik Wolves endelig en sejr. 0-2 over Millwall på mål af Dave Edwards og Ebanks-Blakes. Wolves har nu 39 point for 36 kampe. Er lige over nedrykningsstregen med 1 point ned. Wolves har stadig spillet en kamp mere end Barnsley og Peterborough - så virituelt er de stadig på en nedrykningsplads. 
Hørte kampen på Wolves Player, hvor Wolves gamle forsvarsspiller fra Liga-cup sejren i 1980 Mel Eves (billedet) var medkommentator. Et glædeligt genhør. En dejlig sejr. YES.

søndag den 3. marts 2013

Wolves på 23.-pladsen

Da Peterborough vandt 2-3 over Blackburn røg Wolves ned på 23.-pladsen, 2.-sidste pladsen i Championship. Barnsley tabte på hjemmebane 2-3 til Bolton, medens Huddersfield tabte 4-1 til Brighton. Så alt i alt blev striden i bunden tættere. Wolves har spillet 35 kampe, medens de fleste andre hold i bundstriden kun har spillet 34. Så der har Wolves også oddsene lidt imod sig.
Næste kamp er på tirsdag på FC Millwall Stadium mod Millwall, som tabte 1-0 til Leeds igår. En kamp der skal vindes.

lørdag den 2. marts 2013

Uafgjort i overtid


Den første sejr i 2 måneder kom ikke i går mod Watford. Wolves var ikke i stand til at styre og dominere kampen. Tværtimod var det tydeligt hvem der var tophold og hvem der var bundhold. Wolves havde en stor chance i begyndelsen af kampen, hvor  Bjorn Bergmann Sigurdsson skulle have scoret. Men en refleksredning af Watford's målmand hindrede den 1-0 føring til Wolves, som måske kunne have ændret kampens gang. Istedet kom Wolves bagud kort før pausen. Et unødvendigt (og tvivlsomt) frispark lige udenfor Wolves' målfelt blev omsat i mål. 2. halvleg viste ikke et Wolverhampton-hold med kniven for struben. Chancerne til Wolves var få og Watford dominerede kampen. Det var ikke en optimistisk og selvsikker optræden fra Wolves - men spil af et hold uden tro på egne evner.
At Bakary Sako med sit kolde højreben så sikrede Wolves 1 point i overtiden, skal så være det vi skal have vores optimisme i for de resterende 11 kampe.

 

fredag den 1. marts 2013

12 kampe tilbage

Wolves i krise.
Status er at holdet ikke har vundet de sidste 12 kampe. Siden Dean Saunders trådte til i begyndelsen af januar er det blevet til 4 tabte og 4 uafgjorte kampe. Så vi har ikke umiddelbart fået udbytte af at skifte fra Ståle Solbakken til Dean Saunders. Ståle Solbakken var i færd med at indføre en mere kontinental spillestil. Den opgave fik han ikke lov at fuldføre. Det synes jeg var ærgeligt. Med Dean Saunders på managerposten, har holdet skulle omstille sig til endnu en ny spillestil - og det har voldt holdet problemer. Så nu ligger vi på en tredjesidste plads, som er lig med nedrykning til League 1. Og selvom vi redder livet og siden klarer at rykke op i Premier League, kan jeg være nervøs for om vores spillestil er international nok til at klare skærene i Premier Leaugue. De fysiske og hårdtarbejdende hold har det traditionalt svært i den bedste række. Vi behøver kun se på os selv fra de sidste 2 gange vi har været oppe i landets bedste række.
Før spillerunde 12, er vi på 22. pladsen med 9 sejre, 8 uafgjorte og 17 nederlag. Der er 4 virituelle point op til 21.-pladsen.
Dean Saunders mener der skal 5-6 sejre til i de sidste 12 kampe, for at sikre endnu en sæson i Championship. Og det skulle gerne starte i aften med en sejr på hjemmebane over Watford, der indtager 2. pladsen i ligaen.