fredag den 1. marts 2013

12 kampe tilbage

Wolves i krise.
Status er at holdet ikke har vundet de sidste 12 kampe. Siden Dean Saunders trådte til i begyndelsen af januar er det blevet til 4 tabte og 4 uafgjorte kampe. Så vi har ikke umiddelbart fået udbytte af at skifte fra Ståle Solbakken til Dean Saunders. Ståle Solbakken var i færd med at indføre en mere kontinental spillestil. Den opgave fik han ikke lov at fuldføre. Det synes jeg var ærgeligt. Med Dean Saunders på managerposten, har holdet skulle omstille sig til endnu en ny spillestil - og det har voldt holdet problemer. Så nu ligger vi på en tredjesidste plads, som er lig med nedrykning til League 1. Og selvom vi redder livet og siden klarer at rykke op i Premier League, kan jeg være nervøs for om vores spillestil er international nok til at klare skærene i Premier Leaugue. De fysiske og hårdtarbejdende hold har det traditionalt svært i den bedste række. Vi behøver kun se på os selv fra de sidste 2 gange vi har været oppe i landets bedste række.
Før spillerunde 12, er vi på 22. pladsen med 9 sejre, 8 uafgjorte og 17 nederlag. Der er 4 virituelle point op til 21.-pladsen.
Dean Saunders mener der skal 5-6 sejre til i de sidste 12 kampe, for at sikre endnu en sæson i Championship. Og det skulle gerne starte i aften med en sejr på hjemmebane over Watford, der indtager 2. pladsen i ligaen.

Ingen kommentarer: