lørdag den 3. november 2012

Sing Sing Sing

Var i torsdags til koncert i Portalen i Greve med Sing Sing Sing.
Hør her deres fantastiske udgave af Bob Dylan-nummeret "My Back Pages"

mandag den 7. maj 2012

Luft under vingerne

En god og livsklog bog om tidligere administrerende direktør for SAS, Susanne Larsen.
 
Bogens bagsidetekst:
"Susanne Larsen startede sin karriere i SAS som kontorassistent. Da hun stoppede i flyselskabet efter sammenlagt ca. 30 år, var titlen administrerende direktør. Dette er historien om en kvinde, der tidligt tog ansvaret for sit eget liv, altid har forfulgt sine drømme og aldrig har haft en plan B.

Susanne Larsen blev født for 60 år siden i et arbejderhjem på Amager. Opvæksten hos en stridbar far og en mor med et skrøbeligt sind var urolig og betød blandt andet, at Susanne og hendes to søstre, en overgang kom på spædbørne- og børnehjem. Men det var også en opvækst, der tidligt lærte en lille pige at tage ansvaret for sit eget liv. Som 17-årig blev Susanne enlig mor til datteren Kari-Ann, færdiggjorde sin uddannelse til kontorassistent og blev ansat i SAS. Her mødte hun sin nuværende mand, og sammen fik de i 1979 datteren Karin, som er handicappet. Med en glubende appetit på at lære tog Susanne først studentereksamen og læste bagefter samfundsfag på universitetet, indtil et fast job i 1987 sendte hende op ad karrierestigen - først som personalekonsulent siden som personalechef, udviklingschef og personaledirektør og fra 2003 som administrerende direktør.
Susanne Larsen er en af de få danske kvinder, der er nået helt til tops i et mandsdomineret erhvervsliv. Som blandt andet ligestillingsambassadør, fundraiser for stærke afrikanske kvinder og mentor for yngre erhvervskvinder er ligestilling en hjertesag. Susannes historie fortalt i øjebliksbilleder er en livsklog kvindes kommentarer til livet, samfundet og til, hvordan vi lever vores liv."

Marianne Schjøtt Rohweder
Luft under vingerne : en biografi om Susanne Larsen
242 sider
Børsens Forlag

tirsdag den 1. maj 2012

Den åndløse dansker

Fra forlagets omtale:

"En hårdtslående debatbog fra Danmarks stærkeste kvindelige debattør. Sørine Gotfredsen uddeler øretæver til Den åndløse dansker.

”Er danskerne i færd med at udvikle sig til et åndløst folk?”

Sådan spørger Sørine Gotfredsen, debattør, journalist og præst, i denne bog. Og svarer selv: Ja, vi savner ånd – især hos de mennesker, der sætter den offentlige dagsorden. Men også helt ind i de små stuer siver åndløsheden, og det er der ingen af os, der bliver bedre eller mere interessante mennesker af. Tværtimod.

Men hvad er svaret på åndløsheden? Det er dels at påvise den – og det gør Sørine Gotfredsen med sylespids præcision hos egoistiske børnefamilier, magtbegærlige politikere, selvudslettende præster og overfladiske meningsmagere. Dels er det at vise alternativet. Åndfuldheden. Den begynder der, hvor man lærer at se bare en lille smule ud over egen næsetip.

”Den åndløse dansker” er en hårdtslående debatbog fra Danmarks stærkeste kvindelige debattør."

Enig eller uening med Sørine Gotfredsen? Lige meget hvad, så er det en bog der udfordrer læseren og bringer tankerne igang.

F.eks skriver Sørine Gotfredsen fgl. i det afslutende kapitel:
...nå frem til det helt afgørende, nemlig overvejelsen over, hvorvidt man mon har sand og egentlig kontakt til de tre begreber, som jeg indledte denne bog med at efterlyse: skyld, ansvar og pligt. Disse tre skal være en del af vores tilværelse og måden, hvorpå vi ser både os selv og de andre.
Det er stof til eftertanke.

Læs bogen.
Sørine Gotfredsen
Den åndløse dansker
Kristelig Dagblads Forlag
231 sider

fredag den 13. april 2012

Kierkegaard om tidsånden

Et Søren Kierkegaard-citat til eftertanke:

 ”Den der gifter sig med tidsånden bliver hurtigt enke.”