lørdag den 4. januar 2014

Boganbefaling: Hjem fra Sibirien på cykel

En rigtig god rejsebeskrivelse og ikke mindst en skildring af den menneskelige udvikling et menneske nødvendigvis må gennemgå, når man begiver sig alene ud på en 56.614 km lang cykeltur.
Her er hvad der står på bogens bagside:

»Det er sidst i oktober, og temperaturener allerede -40°C ... Mine tanker er fyldt med frosne floder, som måske eller måske ikke kan bære min vægt; forladte, glemte dale der hjemsøges af afmagrede spøgelser og flokke af glubske, nådesløse ulve.«
Efter at have forladt hans job som geografilærer, ankommer Rob Lilwall til Sibirien kun udstyret med en cykel og en sund portion frygt. Hjem fra Sibirien på cykel genfortæller hans storslåede tre-et-halvt-års, 48.000 kilometer lange rejse tilbage til England gennem den skæbnesvangre jungle i Papua Ny Guinea, en australsk cyklon og Afghanistans krigshærget  Hindu Kush.
En medrivende fortælling om udholdenhed og eventyr, men også en åndelig rejse, der giver et gribende indblik ilivet på vejen i nogle af verdens hårdeste områder.

Rob Lilwall
Hjem fra Sibirien på Cykel
48.000 kilometer, 3 år, 1 cykel
En ekstraordinær rejse gennem Papua Ny Guinea, Tibet og Afghanistan
Forlag: Scandinavia
Sidetal: 363

fredag den 3. januar 2014

Gillingham skal besejres

Wolves har været i en mindre god periode hen over julen, hvor det er blevet til en sejr og 2 uafgjorte. Det sammen med et par tabte kampe tidligere i december, gør at det der var en rimelig sikker oprykningsplads med 9 point ned til nummer 3, nu er blevet til 3 hold der kæmper om de 2 direkte oprykningspladser. Samtidig er holdene fra plads 4 til 6 også kommet meget tættere på.
Så lige pludselig ser det hele meget sværere ud. Derfor er det af allerstørste vigtighed, at vi nu får samlet os og starter en lang periode med sejre. Det skulle gerne state i aften mod Gillingham FC på udebane.
Lige nu er der desuden en del skader i truppen, samtidig med at der er usikkerhed om nogle spilleres fremtid i klubben og om der evt. skal ny spillere ind her i det just åbnede transfervindue.
Wolves har tit haft en rigtig god 2.-halvsæson. Det må gerne ske i 2014 også.