lørdag den 22. december 2007

Engelsk for alle

Læs nedenfor om projeket "Engelsk for alle". I løbet af januar måned vil Skovlunde Bibliotek komme med som satelitbibliotek i projeket, hvilket vil betyde at biblioteket vil få et udvalg på ca. 100 materialeenheder (bøger, lydbøger, dvd) til udlån.

Engelsk for alle – projektet der gør det sjovere at lære engelsk!
Engelsk er Danmarks vigtigste fremmedsprog. Projektet, som har et nationalt sigte, giver borgerne lettere og bedre adgang til at forbedre deres engelsk. De skal inspireres til selv at gå i gang
”Engelsk for alle” er både en hjemmeside og et læringsrum i biblioteket
Roskilde bibliotek har søgt Bibliotekstyrelsens Udviklingspulje og fået tilskud til projektet: Engelsk for alle. Der er givet tilsagn om et samlet tilskud fra Biblioteksstyrelsen på 1.6 millioner
Projektet gennemføres i 2006, 2007 og 2008 sammen med Herning Bibliotekerne. Engelsk er globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, og dermed Danmarks vigtigste fremmedsprog.
Grundideen er at bibliotekernes engelsktilbud i højere grad end nu skal imødekomme det voksende behov hos befolkningen for at kommunikere bedre på engelsk. Projektet fokuserer på bibliotekets rolle som formidler og inspirator til læring af det engelske sprog.
De konkrete mål er at udvikle Engelskforalle.dk, at udvikle og nytænke et lærings- inspirations- og oplevelsesrum i Roskilde Bibliotek samt at udvikle engelskrummet i fleksible moduler, der umiddelbart kan fungere i andre biblioteksrum
Målet er at skabe synergi og genkendelighed mellem de to verdener, bl.a. hvad angår indhold, logo og design. Vi vil eksperimentere med indretningsmoduler/satellitter, så mindre udgaver af engelsk-rummet kan fungere i andre biblioteker. Målgruppen er den almindelige dansker, der ønsker at genopfriske sit engelsk samt forældre, som ønsker at stimulere deres børns lyst til at bruge det engelske sprog.

fredag den 21. december 2007

Karen Marie Lillelund - 6 om dagen


Jeg kan ikke slippe foredraget med Karen-Marie Lillelund om kommunikation og humor. Så her er lige en "huskekage"


Husk 6 om dagen for et sjovere liv

1. Inviter til smil...
-Fordi du ikke kan ændre andres adfærd, kun din egen

2. Se det sjove...
-Fordi du kan vælge en positiv livsindstilling

3. Leg med kommunikationen...
-Fordi legen overrasker og bringer smilet frem

4. Le for livet...
-Fordi når du ser det sjove i en situation, kan du overleve den

5. Træn din fantasi...
-Fordi humoristisk sans også handler om at tænke kreativt

6. Tag humoren alvorlig...
-Fordi så bliver livet ikke så tungt

Hillarry Rodham Clinton

Sarah von Essen
Hillary Rodham Clinton - en politisk biografi
DR, 2007
200 sider

Som optakt til præsidentvalget i 2008, har jeg læst Sarah von Essen's bog om Hillary Clinton. Bogen er én af 3 biografier om Hillary Clinton, som er udkommet på dansk i 2007. Sarah von Essen arbejdede i 2000 som frivillig på Hillary Clintons kampagnekontor. Det var det år Hillary forsøgte at blive senator for New York og lykkedes med det.
Bogen fortæller sporadisk om Hillary Clintons barndom og opvækst. Mest plads fylder Hillary Clinton's politiske ambitioner og mærkesager, samt det politiske samspil med Bill Clinton, herunder rollen som førstedame i USA. Desuden bliver Hillarys Clinton's muligheder for at blive Demokraternes kandidat til præsidentvalget omtalt udførligt, herunder også betragtninger og analyser i forhold til de øvrige kandidaters svagheder og styrker. Bogen har fyldige indlæg af Steffen Gram, Frank Esmann, Torsten Jansen, Thomas Falbe og Kim Bildsøe Lassen.
Bogen giver desuden et godt indtryk af hvordan en amerikansk valgkamp foregår, og hvordan det amerikanske valgsystem er bygget op. Jeg vidste f. eks ikke at alle registrerede amerikanske vælgere er opført som enten Republikanere, Demokrater eller Uafhængige. Det er så, som hovedregel, f.eks. kun de demokratiske vælgere der via Primærvalgene kan stemme på hvilken demokratisk præsidentkandidat der skal opstilles.
En overkommelig politisk biografi, som giver en god introduktion til personen Hillary Rodman Clinton og det amerikanske valgcirkus.

torsdag den 13. december 2007

Karen-Marie Lillelund


Jeg var via mit arbejde til foredrag med kommunikationskonsulent, Bakke-sangerinde og medindehaver af Potentiale, Karen Marie Lillelund. Vi var lovet et fyraftensmøde ud over det sædvanlige. Da vi kom, var der en lille reklamesag for Karen-Marie Lillelund og hendes firma Potentiale. Heri stod om Karen-Marie Lillelund:

"Hun er kendt for at få sine tilhørere til at more sig så godt at tårerne triller, samtidigt med at de får brugbar viden med hjem om hvordan vi kommunikerer med hinanden. På sin helt egen jordbundne og fantastisk morsomme facon, går Karen-Marie Lillelund går lige i hjertet på sine tilhørere. Hun er kraftfuld, enestående og top professionel, og så er hun en af Danmarks bedste foredragsholdere, når emnet er kommunikation og humor - ingen tvivl om det".

Jeg tror aldrig nogle ord i en reklametryksag, har været mere sande. Det var 1 time og 3 kvarter som ingen af tilhørerne var uberørte af. Dels har så mange ikke grinet så meget, dels var der en masse genkendelighed i forhold til vores samværsformer og kommunikation med hinanden. Og så var der substans i forhold til budskabet om at få det sjovere og samtidig via det at være mere åben for læring.

Karen-Marie Lidenlund kan ikke forklares - hun skal opleves. Så mit råd til dig er - gå ikke glip af hende, hvis hun holder et foredrag nær dig.

fredag den 7. december 2007

FlickR


Så har jeg også fået min egen side på FlickR. Flickr er et fotodelings-website hvor du kan uploade dine digitale billeder. FlickR fungerer dels som et online fotoalbum og som et community. FlickR er blevet meget populær og der er allerede lagt omkring 1 milliard billeder ind. På min Flickr-side kan du se billederne enkeltvis, men også som slideshow. Ligeledes kan billederne samles i forskellige temaer, som letter overskueligheden. F. eks. har jeg samlet 5 billeder fra Projekt Bogstabelen i et tema. Flere billeder og temaer vil komme til senere.

lørdag den 1. december 2007

Yallahrup Færgeby - forventningens glæde


Den 1. december idag - og så starter Yallahrup Færgeby - 10. minutters julekalender hver dag på DR2 klokken 22.20. Og efter det vi har set indtil nu af appitetvækkere, kan man kun glæde sig til at se 1. afsnit. Håber den kan leve op til forventningerne. Her er hvad der står om serien på DR2's hjemmeside:


Handler om de to venner Ali og Hassan (12 og 13), der gerne vil være ornli' syge gangsters. Desværre døjer Ali med det problem at han er utrolig sent udviklet i forhold til sin alder. Så meget desto vigtigere er det for ham at sætte sig i respekt over for pigebanden Crazy Girls og byens hårde fyr, den tre år ældre Dennis.
Når de ikke er i skole hænger Ali og Hassan ud i deres rygerklub. Som ganske vist ligger i skolebiblioteket, men som alligevel er en tjotalt rygeren rygerklub.
Skolebiblioteket bestyres af den depressive Morten, der også fungerer som drengenes prøveklud, når de forsøger sig med diverse gangsterøvelser, som for eksempel hundekamp, narkohandel og mord.
Og Morten har også en anden grund til at være deprimeret: Hans chef, den sanselige skoleinspektør Hanne, presser ham ud i diverse integrationsprojekter, hvor Morten tvinges til at spille rollespil og male gavlmalerier med de unge af anden etnisk herkomst end dansk.
Ali kæmper for at få den danske betonforstad, Yallahrup Færgeby, til at ligne Florida og L.A. - med ham selv i rollen som et godt mix af Tony Montana og Tupac Shakur.
Han har meget imod sig, men hans selvtillid sidder lige som den skal. For Ali ved noget, som alle andre måske har svært ved at tro på: at hele hans slægt i lige linie nedstammer fra bemeldte gansgsterikon og drømmeprins, Tupac Shakur.

Wolves - holder stabiliteten?


Wolves skal i dag forsvare deres 4. plads i ligaen, når vi på hjemmebane møder Presten. Wolves' problem i mange år, har været manglende stabilitet. Bl. a. er mange point smidt væk i de sidste minutter af kampene, og så er det svært at hænge på i toppen. Wolves har i denne sæson, været mere stabile, uden af den grund at have været overbevisende. De er heller ikke holdet der vinder sikre sejre med 2, 3 eller 4 mål, hvor du bare sidder og nyder den kommende sejrs sødme. Tværtimod. Det ville være dejlig at slutte på én af de 2 pladser der sikrer direkte oprykning. Nerverne er ikke til opslidende play-off kampe.
Kampen slut:
På et fantastisk mål efter 55 minutter af Karl Henry, vandt Wolves kampen med 1-0. Og alt var som ovenstående. Wolves var under pres i perioder i 2. halvleg, og var lige ved at smide sejren væk i de sidste minutter. Med sejren rykkede Wolves op på en 3. plads, med 2 point op til en direkte oprykningsplads.