torsdag den 13. december 2007

Karen-Marie Lillelund


Jeg var via mit arbejde til foredrag med kommunikationskonsulent, Bakke-sangerinde og medindehaver af Potentiale, Karen Marie Lillelund. Vi var lovet et fyraftensmøde ud over det sædvanlige. Da vi kom, var der en lille reklamesag for Karen-Marie Lillelund og hendes firma Potentiale. Heri stod om Karen-Marie Lillelund:

"Hun er kendt for at få sine tilhørere til at more sig så godt at tårerne triller, samtidigt med at de får brugbar viden med hjem om hvordan vi kommunikerer med hinanden. På sin helt egen jordbundne og fantastisk morsomme facon, går Karen-Marie Lillelund går lige i hjertet på sine tilhørere. Hun er kraftfuld, enestående og top professionel, og så er hun en af Danmarks bedste foredragsholdere, når emnet er kommunikation og humor - ingen tvivl om det".

Jeg tror aldrig nogle ord i en reklametryksag, har været mere sande. Det var 1 time og 3 kvarter som ingen af tilhørerne var uberørte af. Dels har så mange ikke grinet så meget, dels var der en masse genkendelighed i forhold til vores samværsformer og kommunikation med hinanden. Og så var der substans i forhold til budskabet om at få det sjovere og samtidig via det at være mere åben for læring.

Karen-Marie Lidenlund kan ikke forklares - hun skal opleves. Så mit råd til dig er - gå ikke glip af hende, hvis hun holder et foredrag nær dig.

Ingen kommentarer: