tirsdag den 1. maj 2012

Den åndløse dansker

Fra forlagets omtale:

"En hårdtslående debatbog fra Danmarks stærkeste kvindelige debattør. Sørine Gotfredsen uddeler øretæver til Den åndløse dansker.

”Er danskerne i færd med at udvikle sig til et åndløst folk?”

Sådan spørger Sørine Gotfredsen, debattør, journalist og præst, i denne bog. Og svarer selv: Ja, vi savner ånd – især hos de mennesker, der sætter den offentlige dagsorden. Men også helt ind i de små stuer siver åndløsheden, og det er der ingen af os, der bliver bedre eller mere interessante mennesker af. Tværtimod.

Men hvad er svaret på åndløsheden? Det er dels at påvise den – og det gør Sørine Gotfredsen med sylespids præcision hos egoistiske børnefamilier, magtbegærlige politikere, selvudslettende præster og overfladiske meningsmagere. Dels er det at vise alternativet. Åndfuldheden. Den begynder der, hvor man lærer at se bare en lille smule ud over egen næsetip.

”Den åndløse dansker” er en hårdtslående debatbog fra Danmarks stærkeste kvindelige debattør."

Enig eller uening med Sørine Gotfredsen? Lige meget hvad, så er det en bog der udfordrer læseren og bringer tankerne igang.

F.eks skriver Sørine Gotfredsen fgl. i det afslutende kapitel:
...nå frem til det helt afgørende, nemlig overvejelsen over, hvorvidt man mon har sand og egentlig kontakt til de tre begreber, som jeg indledte denne bog med at efterlyse: skyld, ansvar og pligt. Disse tre skal være en del af vores tilværelse og måden, hvorpå vi ser både os selv og de andre.
Det er stof til eftertanke.

Læs bogen.
Sørine Gotfredsen
Den åndløse dansker
Kristelig Dagblads Forlag
231 sider

Ingen kommentarer: