mandag den 1. december 2008

Arnesen - fra gavflab til fodboldboss


Ole Sønnichsen
Arnesen - fra gavflab til fodboldboss
Gyldendal, 2008
286 sider.

2 bøger om fodboldlegenden Frank Arnesen er der kommet her i 2008. Og jeg har glædet mig til at læse dem begge. Frank Arnesen, som vi var på fornavn med da han selv spillede, men som vi er på efternavn med nu hvor han er blevet fodboldboss. Men den historie, fra gavflab til fodboldboss, bliver aldrig helt nærværende i Ole Sønnichsens bog, ligesom den ikke samler flere brikker til puslespillet om Arnesen. Og det er nok ikke forfatterens skyld, men bogen lider simpelthen under at Frank Arnesen ikke har ønsket at bidrage til bogen. Derfor bygger "Arnesen" udelukkende på allerede offentliggjort materiale og på interview med personer der har eller har haft kontakt med Frank Arnesen. Derfor mangler bogen også det jeg havde glædet mig mest til at læse om, nemlig den filosofi og de tanker Frank Arnesen har gjort sig i forbindelse med sit arbejde som sportsdirektør og talentspejder i PSV, Tottenham og Chelsea.

Ingen kommentarer: