fredag den 23. november 2007

Forstå mig ret - Jesper Skibby


Alle vi cykelsportsentusiaster kan ikke lade en bog af Jesper Skibby ligge ulæst. Denne glade dreng vi kender fra 90'ernes gode danske cykelepoke, altid med en frisk bemærkning, en skæv vinkel på situationen og et stort grin. Og så var han en mester i afslutninger fra ca. 1.000 til 1.500 meter før målstregen, hvor han snød sprinterne. Men var Jesper doopet? På det første spørgsmål får vi svaret i bogen. Et klart ja - også i den grad. I begyndelsen af Jesper Skibby's karriere var der ingen dooping indblandet og han vandt cykelløb. Men han var ikke glad, lod ingen mennesker komme tæt på sig. Samtidig var det den gamle historie om drengen der kun ønskede ét, nemlig sin fars anerkendelse og aldrig fik den. Ligemeget hvor meget han vandt eller hvor hurtig han kørte. Efter en rædselsfuld sæson kom doopingen ind. Ikke organiseret af Jesper Skibby's hold TVM, men af ham selv. Samtidig med det massive doopingforbrug, brugte Jesper Skibby i hele perioden daglig valium. Ved hjælp af det forsøgte han at holde hverdagen ud, at holde sig selv og sin svag psyke under kontrol.Han vandt cykelløb igen, men glæden ved cykelløb var væk. Glæden ved livet var væk - selvom han købte ny bil ca. hver 3. måned, gav det ham ikke andet end en flygtig glæde.Først her efter karrierestoppet, nyt arbejde og en forelskelse, er han ved at blive et nærværende og glad menneske igen.Bogen er en hudløs ærlig beretning om et liv som på overfladen virkede glamouriøst og fuld af glæde og latter, men som var et ensomt menneskes kamp for anerkendelse og for at holde livet ud. Jeg synes det er en modig bog.

Jesper Skibby
Forstå mig ret
Ekstra Bladets Forlag
2006
242 s.

Ingen kommentarer: