mandag den 14. februar 2011

Debutantens dagbog

Team Saxo Banks danske bjergrytter Chris Anker Sørensen deltog i sommeren 2009 i sit første Tour de France. I samarbejde med TV2's cykelkommentaor Dennis Ritter har han skrevet om sine oplevelser i verdens største cykelløb. Det er der kommet en meget autentisk og vedkommende cykelbog ud af, som levende beskriver hvilket stort løb Tour de France på alle måder er. Chris Anker formår på sin egen underspillede facon at tydliggøre hvilken stor og umennskelig præstation det at at gennemføre løbet, ikke mindst hvis man som han har sin vigtigste opgave som hjælperytter, d.v.s. at tilsidesætte egne ambitioner og i stedet servicere holdkaptajnen. Bogen går ind i hjertet af cykelløbet set fra rytterens synsvinkel, og som læser får man i kraft af dagbogsnotaterne en fornemmelse af selv at være tilstede i i løbet. En cykelbog med nerve.

Chris Anker Sørensen og Dennis Ritter
Debutantens dagbog : fortællinger fra verdens største cykelløb
304 sider
People's Press, 2009

Ingen kommentarer: