tirsdag den 1. februar 2011

Født i skyggernes tid

Hvis du var én af de mange læsere som var begejstret for "Drageløberen" af Khaled Hosseini, vil du nok også blive begejstret for "Født i skyggernes tid". Scenen er igen Afghanistan og i centrum af fortællingen er Fawad, 11 år, født i skyggen af Taleban. Levestandarden for Fawad og hans mor stiger markant da moderen får arbejde og bolig hos 3 vesterlændinge. Mødet med de 3 fremmede bliver for Fawad mødet med en ny kultur, som giver ham anledning til megen forundring, men også til at se sig selv og det afghanske samfund med andre øjne. Et flot drengeportræt fra et krigshærget land, hvor livet leves på trods.   

Andrea Busfield
Født i skyggernes tid
302 sider
Thaning & Appel, 2010

Ingen kommentarer: