En lang vinter er slut og næste weekend starter sæsonen i 2. division Øst. DBU har i løbet af vinteren vedtaget en ny divisionsstruktur. Den betyder at 1. division udvides og der oprettes en reserveliga for Superligaholdene. Det har den afledte konsekvens at kun 1 hold rykker ud af hver af de to 2.-divisioner. Derfor ser sidste halvdel af sæsonen lidt lettere ud for BGA, i forhold til at undgå nedrykning.
Sæsonen åbnes for BGA's vedkommende med en udebanekamp mod Stenløse på lørdag den 20. marts klokken 15.00. Endnu er der ingen sikre forlydender om kampen spilles, da den hårde vinter allerede har aflyst kampe på divisionsniveau. Heldigvis ser vejrudsigten for den kommende uge fornuftig ud, så forhåbentlig skal lørdag eftermiddag tilbringes på Stenløse Stadion.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar