søndag den 14. april 2013

4 kampe tilbage

Det er næsten ikke til at bære. Som alt ser ud til at være på rette vej, taber vi 1-3 til Huddersfield på hjemmebane. Huddersfield som før kampen lå under os i tabellen. Nu er det os det ligger på en nedrykningsplads  - andensidst og med 2 point op. Jeg havde en teori om at vi i de sidste 6 kampe, ville være reddet med 2 sejre, 2 uafgjorte og 2 nederlag i de sidste 6 kampe. Nu er de 2 nederlag allerede brugt. Det bliver svært og i den grad op af bakke. Tirsdag aften venter én af oprykningskandidaterne, Hull på Molineux Stadium. Kan vi tro på en sejr i den kamp? Selvfølgelig kan vi det, men det er unægtelig svært at bevare optimismen. Og når jeg læser i diverse fora, kan man i den grad mærke en stigende frustration hos fansene over for ledelse, spillere og træner. Så stemningen er ikke ligefrem positiv. Wolves' motto "Out of darkness comth light", er om muligt endnu mere aktuel og håbefuld.

Ingen kommentarer: