mandag den 1. april 2013

6 kampe tilbage

Med 2 sejre på 3-2 over henholdsvis Middlesbrough på hjemmebane og derefter Birmingham på udebane, blev det en fantastisk påske for Wolves. Dermed er vi oppe på en 18. plads og 48 point., men stadig kun med 1 point til nedrykningsstregen. Men de 4 hold med 47 point har alle spillet en kamp mindre end Wolves. Så alt er stadig meget på vippen. Der er nu 6 kampe tilbage - 3 på hjemmebane og 3 på udebane. Manager Dean Saunders har tidligere udtalt at 51 point skulle være nok. Men den udtalelse er trukket tilbage, efter at alle bundhold er begyndt at vinde og derfor skal der i denne sæson sandsynligvis rekordmange point til for at redde livet. Matematisk kan det nok regnes ud hvor mange point det er, men der er mange usikre faktorer. Lige nu vil jeg tro at 55 point vil være nok. Det vil sige vi skal have 7 point i de resterende 6 kampe. Vores kampprogram se sådan ud: Bolton ude, Huddersfield og Hull hjemme, Charlton ude, Burnley hjemme og endelig Brighton ude i den sidste kamp den 4. maj.

Ingen kommentarer: