fredag den 12. april 2013

Hvad man ikke ved


Efter bestselleren Hildegard har Anne Lise Marstrand- Jørgensen skrevet endnu en stor og fængslende roman.
"Hvad man ikke ved" er et drama i generationer. Den udspiller sig i årene 1969 - 1974 og tegner et stærkt portræt af en familie splittet mellem det borgerlige liv og tidens kærligheds- og frihedsidealer.
På Glassværmervej i forstaden Vase bor Alice og Eric Horn med deres tre børn.
Eric passer sit vellønnede job som økonom i revisionsfirmaet Yves & Søn, og Alice tager sig af hjemmet
og børnene Marie-Louise, Flora og Martin. Mens Alice føler sig tilpas i det borgerlige livs trygge rammer,
drages Eric mod tidens seksuelle frigørelse og opbrud med gamle normer. Han overtaler en stærkt presset Alice til at leve i åbent ægteskab, og begge eksperimenterer de med andre partnere.
Men det frie liv har fatale omkostninger - ikke mindst for Alice, der forråder alt det, hun selv står for.

Hvad man ikke ved er det første af i alt to planlagte bind i fortællingen om familien Horn.
Et gribende portræt af en families liv og kampe i tiden efter ungdomsoprøret.

Ingen kommentarer: