lørdag den 20. april 2013

Efter 4.-sidste kamp og før Charlton-kamp

Wolves vandt 1-0 over rækkens nummer 2 Hull tirsdag aften på et mål af Kevin Doyle. Fantastisk resultat, samtidig med at de andre kampe, betød at Wolves kom over nedrykningsstregen. Et dejlig comeback, efter den rædselsfulde kamp mod Huddersfield. Nu er vi lige pludselig i en situation hvor vi selv kan afgøre tingene. 3 sejre i de sidste 3 kampe, så er det ordnet. Og den eneste farbare vej, er at se på egne resultater. Det er simpelthen nødvendig, i en sæson hvor bundholdene bliver ved med at vinde. Aldrig har der skullet så mange point til for at redde livet i Championship. Senest har Huddersfield idag vundet 3-0 over Millwall og dermed er Wolves igen på en nedrykningsplads.
Dagens kamp på udebane mod Charlton, som har en teoretisk chance for en slutspilskamp, er en kamp som er så vital, at jeg vil sige at den skal vindes, for stadig at have et realistisk håb om endnu en sæson i Championship.

Ingen kommentarer: